Affaldshåndtering

Alle beboere i ejerforeningen har pligt til at sortere affald

Vi sorterer følgende

  1. Madaffald (ny ordning 12-2022)
  2. Plast (ordning siden 10-2019)
  3. Glas (ordning siden 10-2019)
  4. Avis og papir (ordning siden 10-2019)
  5. Metal (ordning siden 10-2019)
  6. Pap (ordning siden 10-2019)
  7. Andet affald
  8. Storskrald
  9. Haveaffald

1. september 2019 indtrådte en ny affaldssorteringsordning i Rudersdal Kommune.

  1. Madaffald bortskaffes i ny grøn container til mad. Kaffefiltre og teposer af papir må også smides med ud.
    Nye poser kan hentes i værkstedet.
    For jer med fælles beholdere | Rudersdal Kommune
  2. Plast bortskaffes i ny container til plast. Husk at skylle mademballage for rester før sortering.
    Det gælder også for mælke- og yoghurtkartoner med plastlåg.
    For at undgå at plastaffaldet flyver ud, når skraldespanden tømmes, er det en god ide at lægge plasten i plastposer.
  3. Glas bortskaffes i container til glas
  4. Aviser, ugeblade og papir bortskaffes i container til papir
  5. Metal bortskaffes i container til metal.
    Trykbeholdere som gasflasker, lattergaspatroner, kulsyreflasker og spraydåser må ikke smides i metalaffald. De skal afleveres som farligt affald. Ellers kan de eksplodere i skraldebilen og udsætte både miljøet og renovationsmedarbejdere for fare.
  6. Pap bortskaffes sammenpresset i container til pap. Pizzabakker må ikke smides ud som pap, da de indeholer madrester.
  7. Anden brændbart affald smides ud i ejerforeningens grønne affaldscontainere.

Der er ingen grund til at smide luft ud, så pres mælkekartoner og andet emballage sammen.

Bemærk at der ikke bruges store plastsække affaldskontainerne mere, hvorfor alle skal bruge lukkede affaldsposer for at undgå madrester og andet skidt i selve affaldscontainerne.

Andet ikke-brændbart affald skal selv bortskaffes på Genbrugsstationen.


Tømningsdage 2026

  • Tirsdag ulige uger: Pap (1000 L )
  • Onsdag hver uge i perioden marts-november: Haveaffald
  • Torsdag lige uger: Glas (400 L)
  • Torsdag hver 4. uge: Metal (240 L)
  • Fredag lige uger: Plast (400 L + 770 L), Papir (400 L)

8. Storskraldsafhentningsdatoer kan ses i kalenderen.

Højest en uge før afhentning, må der sættes affald ud på parkeringspladshjørnet mod Børnehuset.

Ved storskrald forstås større kasserede brugsgenstande fra husholdninger, som f.eks.:

  • jern- eller metalgenstande (f.eks. cykler, barnevogne og tørrestativer)
  • elektrisk og elektronisk udstyr (alt med ledning eller batteri, f.eks. komfurer vaskemaskiner, køleskabe, tv, pc mv.)
  • møbler, herunder havemøbler
  • madrasser
  • gulvtæpper
  • pap

Dagrenovation, byggeaffald, skrotbiler samt papir, glasemballager og farligt affald henregnes ikke til storskrald.

Så storskrald er ikke:

  • Bildele, dæk og knallerter 
  • Alle former for bygningsaffald fx isoleringsmaterialer, pvc, asbesttag samt køkken-, badeværelses- og skabselementer
  • Paller
  • Borde, døre og låger, der indeholder glas/spejl
  • Sanitet (WC, vask, badekar)
  • Papir
  • Glas, herunder flasker, spejle, glasemballage samt glasborde
  • Porcelæn, lerkrukker, keramik
  • Olie- og malingrester
  • Kemikalier
  • Trykflasker
  • Haveaffald, herunder rødder og træstubbe, juletræer
  • Dødsbo samt andre store mængder 

Genbrugspladsen: Sorteringsvejledning